Hvorfor skal du overveje en employer branding video?
Helt simpelt forklaret er en employer branding video et redskab til at markedsføre og brande dig som arbejdsgiver. Det er et aspekt, som tit bliver overset, fordi mange virksomheder er mere optaget af at markedsføre ydelser, produkter og kampagner – men de glemmer, at en virksomheds allervigtigste ressource er dygtige medarbejdere. Og dem kan du tiltrække effektivt med en employer branding film som en del af dit marketingmix. Desuden kan du skille dig ud i en eventuel rekrutteringsproces, fordi kun ganske få procent af danske virksomheder bruger video som et værktøj i den sammenhæng.
Endnu en fordel er, at det ikke kun er potentielle medarbejdere, der får et positivt indtryk af virksomheden gennem videoen. En employer branding video kan også være med til at skabe en generel positiv opfattelse af virksomheden både overfor kunder, investorer og andre interessenter.
Sæt den rette stemning med video employer branding
Video har nogle andre fordele end ren tekst eller billeder – her kan du bruge samspillet mellem billede, lyd, musik, lys og meget andet til at få dit publikum i den helt rette stemning. Det kan være langt mere effektfuldt end blot at kommunikere med ord, fordi flere af modtagerens sanser sættes i spil, og budskabet dermed sætter sig bedre fast.
Tips til en effektiv employer branding film
Ikke alt er lige effektfuldt, når vi taler om video – men der findes nogle sikre elementer, der altid fungerer godt, når vi taler om employer branding. Hvis du og din virksomhed overvejer at få produceret en employer branding video, kan I f.eks. inkludere følgende:
- Medarbejdere. Når vi ser en video, vil vi gerne se mennesker – det er dem, vi relaterer til og føler en forbindelse til. Sørg for at få sat ansigter på virksomheden.
- Kultur. Find gerne kreative måder at vise kulturen på – måske skal vi tages med til et socialt arrangement eller se, hvordan der samarbejdes på tværs af teams?
- Personlige udtalelser. Det virker langt bedre og mere troværdigt, hvis du kan få kunder eller medarbejdere til at udtale sig positivt om virksomheden, end hvis virksomheden selv er afsender på budskaberne.
Få hjælp til at finde den rigtige idé og det rigtige format
Vil du gerne have produceret en employer branding film, men mangler den rigtige idé eller indgangsvinkel? Så er det intet problem. Vi hjælper dig hele vejen fra den indledende idé- og konceptudvikling og til den afsluttende finpudsning og raffinering. Der er altså ingen krav om, at du skal stå med et hverken helt eller halvt færdigt storyboard, når du henvender dig til os – vi har stor erfaring med at producere netop employer branding videoer, og den erfaring sætter vi hellere end gerne i spil sammen med dig.
På samme måde kan vi også være behjælpelige, når du skal vælge det rigtige format til din video. Alt efter dit valg af platform er der nemlig forskel på, hvad videoerne skal kunne. Det gælder ikke kun deres dimensioner; også opbygningen og sammenklipningen kan variere, alt efter hvilket formål videoen skal tjene. En video på sociale medier skal eksempelvis hurtigt fange og fastholde brugernes opmærksomhed, mens der ikke er de samme krav til en video, der er indlejret på virksomhedens hjemmeside.