Vi hjælper jer med alle typer corporate videoer og reklamefilm
Når det handler om at kommunikere et budskab klart og tydeligt via video, skal flere brikker være på plads. Nogle af de spørgsmål, I som virksomhed kan stille jer selv, er:
- Hvad er det vigtigste budskab, vi gerne vil fortælle i vores video?
- Hvem er målgruppen for videoen, dvs. hvem taler vi til?
- Hvor skal videoen vises – internt, eksternt, på vores hjemmeside eller sociale medier?
Når de grundlæggende overvejelser er på plads, kan vi hjælpe jer med at finde ud af, hvilken type corporate video der understøtter jeres budskab på bedste vis. Handler det om branding og om at kommunikere virksomhedens værdier i et bredt perspektiv, er I sandsynligvis godt stillet med en præsentationsvideo eller en profilvideo. Skal I kommunikere en ny strategi eller andre store ændringer, der påvirker medarbejderne, kan vi arbejde med en video til intern brug i virksomheden. Skal der præsenteres et nyt produkt, er vi ude i en produktvideo eller måske en reklame.
Find det rigtige format med hjælp fra os
Det kan være svært at finde det rigtige format og den rigtige type corporatefilm, hvis man ikke arbejder hjemmevant med mediet. Det er her, Litemotions for alvor kan gøre en forskel for jer. Vi producerer ikke kun video i topkvalitet, vi hjælper jer også med at vælge format, konceptudvikle og skære jeres budskaber helt skarpt. I behøver groft sagt ikke andet end en god idé og viden om, hvem I gerne vil lave en video til – så hjælper vi jer med at få alle detaljerne på plads.
Når vi i fællesskab har fundet frem til det bedst egnede format, hjælper vi jer naturligvis med alt fra storyline til setting, lys og lyd, så videoen understøtter jeres budskab på alle tænkelige måder.
Hvorfor skal jeres virksomhed overveje corporatefilm?
Spørger du os, er der adskillige gode grunde til at vælge video som medie, når du skal kommunikere et budskab på den mest overbevisende måde. Noget af det, der får en video til at stå stærkt, er, at du på samme tid kan kommunikere mange forskellige lag og stemninger. Vi kan arbejde med at få lyd og billede til at smelte perfekt sammen, ligesom den helt rigtige location og lyssætning kan hjælpe publikum med at komme i den rette stemning.
Med en corporate video er det let for jeres modtagere at optage mange informationer samtidig, fordi der tales til flere sanser. Skal i bruge jeres corporatefilm på sociale medier, har video desuden den fordel, at den på de fleste platforme tillægges mere værdi end ren tekst eller billeder, og platforme som f.eks. Facebook og Instagram vil derfor hjælpe jer med at brede videoen ud til et større publikum.
Sådan foregår processen omkring corporate video hos Litemotions
Vi arbejder naturligvis individuelt med hver eneste kunde og hver eneste video, så produktet altid skræddersys efter jeres ønsker og behov. Når vi i samarbejde med jer, er det med udgangspunkt i vores gennemtestede framework, der sikrer, at vi kommer godt rundt i alle videoproduktionens facetter.
Det vil sige, at vi som udgangspunkt i vores corporate videoer arbejder ud fra følgende model:
- Koncept og ide. Har I brug for hjælp til dette trin i processen, hjælper vi jer med at finde den helt rigtige vinkel og et unikt koncept til jeres video.
- Produktion. Her optager vi selve videoen ud fra de aftaler, vi har lavet i det indledende arbejde. Vi lægger vægt på planlægning, effektivitet og en god arbejdsfordeling for at nå vores mål.
- Postproduktion. Her sikrer vi et værdiskabende udtryk i jeres corporatefilm, ligesom den tekniske kvalitet skal være helt på plads.
- Raffinering. I den sidste fase kan der skrues og justeres på videoens endelige udtryk, så I bliver 100 % tilfredse. Det er her, vi sætter den sidste prik over i’et.