Virtuel konference
Hvad der for få år siden var svært at forestille sig, tager vi som en selvfølge i dag. Flere opgaver, begivenheder, møder og underholdningsmuligheder rykkes fra den fysiske, analoge verden til den virtuelle og digitale. Som et led i denne tendens vinder afholdelse af virtuelle konferencer mere og mere indpas hos de danske virksomheder. Og det er ikke uden grund:
Med en virtuel konference sparer du besværet med at samle deltagerne fysisk – du skal hverken booke lokaler eller forholde dig til øvrige praktiske foranstaltninger, som ellers vil være nødvendige, når mange mennesker samles. Og ikke nok med det, er virtuelle konferencer et glimrende, og mere klimavenligt, alternativ til virksomheden, som har verdensmålene på dagsordenen.
Nogle vil måske tænke, at virtuelle konferencer er noget helt anderledes end den traditionelle fysiske konference. Men i virkeligheden behøver det ikke at være tilfældet. En virtuel konference kan tilbyde præcis det samme som en fysisk konference – den eneste forskel er, at du ikke er fysisk til stede sammen med de øvrige deltagere. I stedet deltager du gennem en skærm og interagerer med andre via chatfeed eller andre digitale værktøjer.

Fordele ved en virtuel konference
Fordelene ved virtuelle konferencer er mange. Her er nogle af de væsentligste grunde til, at de er et fremragende valg. Når konferencer afholdes online, bliver det langt nemmere at samle deltagere fra forskellige steder – både nationalt og internationalt. En virtuel konference kræver selvfølgelig sin planlægning, men opsætningen er typisk enklere, og der stilles færre krav til logistikken.
Fællesskabsfølelsen og deltagernes engagement behøver ikke at gå tabt, når konferencen rykkes online. Det virtuelle konferencerum åbner nye muligheder for kommunikation mellem speaker og publikum. Via digitale funktioner som chatrum, spørgefunktioner og gruppeafstemninger kan deltagerne få en mere aktiv rolle, hvilket gavner både oplægsholderen og deltagerne.
I fysiske konferencer sidder deltagerne ofte stille og kigger frem mod speakeren, mens præsentationen ruller på skærme bag ved. Det kan være svært at få alt med, især når flere hundrede mennesker er samlet, og slides skifter hurtigt. I et virtuelt setup elimineres denne udfordring – du kan nemt spole tilbage og genopleve slidere, så du får præcist det udbytte, du har brug for.
Virtuelle konferencer i studie eller on location
Ønsker du at afholde en virtuel konference, er der flere praktiske løsninger at vælge imellem. Ligesom ved en fysisk konference skal du vælge en lokation, men her handler det om, hvor du som speaker vil sende live fra. Dine deltagere inviteres blot ind i det virtuelle setup, du har valgt.
Hos Litemotions tilbyder vi at oprette et livestream-studie on location, hvor vi leverer alt det nødvendige udstyr, så du kan afholde konferencen og streame direkte fra eksempelvis dit kontor eller et mødelokale på arbejdspladsen.
Vil du gerne være sikker på at opnå et gennemarbejdet og topprofessionelt udtryk kan du vælge at sende konferencen fra vores studie, som er skræddersyet til at give den bedste tekniske kvalitet og visuelle oplevelse.

Livestreaming i høj kvalitet der sikrer en god oplevelse
Alle har oplevet frustrationerne ved dårlig internetforbindelse, og mange har måske selv deltaget i en konference, hvor teknikken svigtede. Det skaber irritation – både for konferenceholderen og deltagerne. Ønsker du at undgå sådanne tekniske udfordringer, er det afgørende at vælge en professionel samarbejdspartner til livestreaming.
Hos Litemotions får du netop det. Vi håndterer alt det tekniske, så du kan fokusere på dit indhold. Med vores avancerede udstyr og mangeårige erfaring inden for livestreaming og best practices sikrer vi, at din virtuelle konference forløber uden tekniske problemer. Vi er din garanti for livestreaming i høj kvalitet og et professionelt udtryk, der giver dine deltagere en problemfri og positiv oplevelse.
Med Litemotions ved roret kan du trygt læne dig tilbage og levere dit budskab – uden at bekymre dig om teknikken.
Book Litemotions til din virtuelle konference
Litemotions er din samarbejdspartner til afholdelse af 100 % online konferencer. Vi tilbyder afvikling af konferencer på den platform, der bedst passer til jeres behov. Hos os er Vimeo det foretrukne valg, men vi skræddersyer gerne konferenceopsætningen ud fra din virksomheds behov, hvad enten præferencen er Facebook Live, LinkedIn, YouTube, Zoom, Skype eller Microsoft Teams.